Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Sakai

Da jeg købte denne japanske Sakai, tænkte jeg at det er da en sjov kitch'et juniorguitar, som jeg nok kunne få noget ud af ved at sætte en vild pickup på den. Men - men - men . . .

Jeg kom hjem og fandt ud af at halsen faktisk er god og at den lille spøjse pickup lød godt. Resultatet blev at hele guitaren fik en ordentlig tur: Nye stemmeskruer, nye potmetre, korttidspotting af pickuppen (inspireret af Jason Lollar), støjdæmpning omkring elektronikken, justering af mensur/bro samt genetablering af stelforbindelsen. Det med nye strenge er obligatorisk på alle guitarer, jeg sælger.

Tyske Hohner importerede og videresolgte Sakai som en del af deres guitarsortiment i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne. Det er ikke klart hvor gammel min Sakai er - design og udførelse er typisk for Japan i tresserne.

Sakai'en ser ikke stor ud, men strengelængden er faktisk som på en Les Paul. Den vejer ikke ret meget og skægt nok er det blevet til en guitar, der nok skal komme på arbejde igen.

Sakai
 
streg